Anne Kleinstrup


Med basis i mere end 15 års scenisk erfaring og tilsvarende undervisningserfaring, har jeg udviklet et effektivt koncept, som styrker den enkelte persons pondus, fysisk såvel som vokalt, primært ved at finde ind til både stemmens og det fysiske udtryks mest kraftfulde, imødekommende og nuancerige ressourcer og vende udtryksmæssige svagheder til forcer.

Som operasanger har jeg bl.a. sunget Carmen i Italien, turneret i Sverige og Tyskland som den forførende morderske Quintrala og sunget det krævende parti som Mescalina i Le Grande Macabre på Det Kgl. Teater. Jeg har sunget med orkestre i ind- og udland i Verdis Requiem, Matthäuspassionen, Mozarts Messe i c-mol m.fl. Som operaentertainer har jeg turneret i flere europæiske lande, Dubai og USA. I Danmark har jeg bl.a. optrådt for Det Danske Kongehus.

Jeg er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium har tillige studeret hos internationale operastjerner, som Ingrid Bjoner, Anna Reynolds, Ileana Cotrubas, Julia Hamari m. fl.

I Danmark er jeg uddannet hos Bodil,Gümoes, Anne Rosing-Schow og Douglas Yates, hvis engagerede undervisning og effektive metoder har inspireret mig til min undervisningsform.

Læs mere om mig og hør lydeksempler på: www.kleinstrup.com

Utraditionel operasanger=operaentertainer, coach, stemmetræner/underviser/formidler.

Multifacetteret, trives lige godt på de bonede gulve som i arbejdstøjet med “jord under neglene”.
Lige dele in- og extrovært,ressourcestærk,kompetent på mange områder, sensitiv og bidragende, holistisk indstilling til tilværelsen, powerfuld, kreativ, iderig – stortrives med indforstået humor og fællesskab, accept, gensidig respekt og ligeværdighed.

Er både både til spontane tiltag og langtidsplanlægning/målrettet fokusering, både privat og arbejdsmæssigt.
Sund kost og levevis/motion(ridning og fitness p.t.) er en naturlig del af min tilværelse, men jeg har dyrket mange motionsformer og er altid med på at prøve noget nyt.

Passioneret hesteejer (dog ikke p.t.)- har to katte.
Ingen børn, men lykkelig moster med tætte bånd til min vestjyske familie.
Pendler til København næsten dagligt, men planlægger en spændende og aktiv “3 alder” – gerne med længerevarende ophold i udlandet, da jeg skal pensioneres som 54-56-årig). Jeg er vild med at møde nye mennesker, men har det allerbedst med familie og nære venner over en hyggelig middag eller fælles oplevelser.

Copyright © Dandelion by Pexeto