FAQ

---

Ofte stillede spørgsmål

Kan man ændre på stemmen?

Stemmens personlige klang – dens ”timbre” – er lige så unik som vores håndskrift og vores fingeraftryk, en integreret del af vores personlighed. Den kan ikke ændres, men de spændinger, der omgiver denne klang, kan trænes væk, så vores stemme klinger større og friere.

Jeg har ofte halsbetændelser – kan stemmetræning hjælpe?

Mange mennesker har tidligere i livet fået besked på at dæmpe sig/tie stille, fordi det lød forfærdeligt, når de sang. Resultatet kan være hæmmende spændinger, som medfører stemmeproblemer – også i talestemmen, såsom kildren i halsen, hosten, mat stemme, luft på stemmen, skærende stemme, kronisk ømhed i hals og svælg, som føles som – og måske for ofte udvikler sig til – halsbetændelse, fordi slimhinderne i halsen blive slidte og dermed lettere modtagelige over for infektioner.

Jeg sang rigtigt godt engang, men nu har jeg ingen høje toner mere – hvorfor?

Når stemmen ikke trænes, ved at ikke blive brugt, bliver den svagere og omfanget bliver mindre. Man bliver nødt til at presse lyden frem, når man skal tale kraftigt. Akkurat lige som når ens muskler svækkes, hvis man ikke dyrker sport. Man bruger derfor sin stemme på usund måde, den bliver mere og mere slidt – og den onde cirkel er startet.

Hvad giver det mig at træne stemmen? 

Ved en sund og ubesværet stemmefunktion får vi adgang til uendelige ressourcer, hvorved vi oplever inspiration, glæde, spontanitet som igen giver plads for fællesskabsfølelse og kommunikation. Som sidegevinst bliver vores kropssprog mere afspændt og spontant og dermed klarere. Samtidig er bevidstheden om kontrol over stemmen med til at fremme en stor forbedring i det personlige udtryk og dermed også basis for at minimere præstationsangst ved foredrag og fremlæggelser.

Jeg synger i badet – er det ikke nok?

Du skal endelig blive ved med at synge i badet – og i bilen (husk at holde god afstand!). Vi lever i en tid, hvor fælles-sang er ved at glide ud af vores kultur (undtagen Nytårs-aften og ved fodboldlands-kampe) – og mister derved den træning af åndedræts- og lydgivningsmuskulaturen i vore kroppe, som er grundlaget for en afspændt, spontan lydgiv-ning – både i tale og sang. Derfor er det vigtigt at bryde ud i sang og synge med det ”næb”, man har, når man har lyst til det – hovedreglen er dog; det må ikke gøre ondt i halsen, hverken mens man synger eller bagefter!

Jeg er altid glad efter min ugentlige sangkorsaften. Er der en forklaring – udover at det er hyggeligt?

En sund vejrtrækning reducerer stress, idet man udvikler endorfiner, som giver lykkefølelse. Tyske forskere har påvist at vi bliver glade af at synge sammen:

”Syng dig frisk”

Humør, stressniveau og endda immunforsvar påvirkes positivt, når du synger sammen med andre. Det har tyske forskere vist, skriver Harvard Health Publikations.
Forskerne satte forsøgspersoner til enten selv at synge i kor eller at lytte til korsang, og inden og efter skulle de udfylde spørgeskemaer, ligesom der blev taget spytprøver.
Mennesker med taleproblemer kan ofte synge de ord, de ellers har svært ved at få frem, men ikke, hvis de synger alene – det skal være korsang eller sang til en indspilning.
Syng-med-effekten kan ses som en slags samfundsengagement. Korsang kan opbygge ens ”sociale kapital” – relationerne til andre mennesker, mener Robert Putnam, lærer ved Harvard’s Kennedy School of Government.
Måske burde de officielle anbefalinger mht. kost og motion udvides til også at omfatte f.eks. korsang? Det ville passe fint her i ”Sangens År 2008”.

Kilde: Prosana
NYT ASPEKT & GUIDEN marts-april 2008